Daniels uheldige FIFA-sejr
Det hele
startede fredag eftermiddag, klokken var lidt over 2. Der var fuld gang i alle
børnene i juniorklubben.
Brian,
Magnus, Kasper og Daniel var rigtig gode venner, og havde sammen lavet en facebook
fan gruppe for fodboldholdet FCK. De gik meget op i fodbold og havde denne
interesse til fælles.
Denne dag
havde Per, lederen af juniorklubben, stablet en FIFA-turnering på benene, i
lokalet med institutionens Playstations. Alle drengene havde samlet sig enten
for at være tilskuer og heppe på deres venner, eller for at være deltager i
turneringen. Da de var nået frem til finalen, stod opgøret mellem vennerne,
Daniel og Magnus. Det var en lang og tæt kamp og den skulle afgøres på
straffespark. Daniel vandt kampen og alle jublede på hans vegne. "Godt
gået" og "Sådan Daniel" råbte de alle sammen i munden på
hinanden. Magnus blev jaloux, fordi Daniel fik al rosen og opmærksomheden. Det
gjorde ham sur. Han skubbede til Daniel og anklagede ham for at snyde. Per
skilte dem ad og forklarede Magnus, at det var uacceptabelt og at han ikke
skulle spille, hvis ikke han kunne tåle at tabe.
Om aftenen
sad Daniel med sin computer på sit værelse og loggede på Facebook. Han opdagede,
at han havde fået en besked fra Magnus i sin indbakke. "Hva' så snyder?
Kan du ikke vinde uden at snyde, din fede taberunge?"
Daniel: "Hvad snakker du om din bums? Jeg har sku da ikke snydt!"
Magnus: "Hold nu kæft! Jeg så godt du kiggede hen på min Controller, da jeg skulle til at tage mit sidste straffespark."
Daniel: "Hvad snakker du om din bums? Jeg har sku da ikke snydt!"
Magnus: "Hold nu kæft! Jeg så godt du kiggede hen på min Controller, da jeg skulle til at tage mit sidste straffespark."
Daniel nåede
ikke at svare tilbage, før Magnus havde slettet ham fra Facebook. Bagefter
opdagede Daniel at han var blevet slettet fra deres FCK fanside og ville
derefter skrive til Brian eller Kasper for at høre, om de vidste hvorfor. Men
dette var ikke muligt, da de også havde slettet ham som ven. Daniel blev ked af
det og loggede af.
Da han gik i
seng, havde han svært ved at falde i søvn og hans tanker kørte rundt. Han
besluttede sig for at tænde computeren for at spille et Facebook-spil, da han så
en notifikation om, at Kasper havde kommenteret hans billede. Fuck hvor er du grim! stod der. To
sekunder efter havde Magnus og Brian også kommenteret det: Fuck dig! og Fucking snyder!.
Daniel fik ondt i maven og begyndte at græde. Han kunne ikke forstå hvorfor, de
alle tre pludselig var imod ham.
Lørdag
formiddag skulle Daniel sammen med hele familien på tur til Djurs Sommerland.
Daniel havde glædet sig i flere uger, og nu var dagen endelig kommet. Allerede
da de spiste morgenmad, var Daniel i dårligt humør. Han var meget stille og sad
bare og kiggede på maden, uden at spise noget. Daniels mor Susanne, spurgte
Daniel: "Glæder du dig ikke til vi skal af sted? Spis nu noget morgenmad,
der går jo længe før at du får noget igen." Daniel trak på skuldrene og mumlede:
"Ja ja."
Da de
endelig ankom til Djurs Sommerland, begyndte Daniels humør at vende. Han blev
glad og var spændt, ved synet af de store rutsjebaner. I nogle timer hyggede
han sig med familien og havde det godt. Han havde helt glemt alle de dårlige
oplevelser med Magnus og de andre, aftenen forinden. Lige indtil han tog sin telefonen
op af lommen og kiggede på skærmen.
Han have
fået 5 SMS'er. Den første SMS var fra Magnus, og der stod: Fuck dig! Vi håber at rutsjebanen styrter sammen!! Daniel skyndte
sig at lægge mobilen ned i lommen igen. Han havde ikke lyst til at læse resten.
Han blev sur og sparkede til det træ, han stod ved siden af. Derefter stormede
han væk fra familien og ind på toilettet og låste døren bag sig. Han tørrede
tårerne væk og måtte tage nogle dybe indåndinger, for at få sig selv til at
falde til ro. Susanne stod og ventede ude foran toiletterne, da Daniel kom ud.
Hun spurgte om der var noget galt og Daniel kiggede på hende og sagde:
"Hvad rager det dig?" Susanne kiggede forvirret på Daniel, og bad ham
fralægge sig den tone, ellers kunne han sætte sig ud i bilen. Daniel vendte sig
vredt om og begyndte at gå over mod sin yndlings forlystelse, for at komme på
andre tanker.
Søndag
morgen startede rigtig dårligt for Daniel. Hans mobil havde larmet det meste af
natten, og det samme havde hans Facebook. Daniel blev frustreret og kastede sin
mobil ned i sengen og gik ud for at spise morgenmad. Han satte sig ved
morgenbordet, og Susanne kiggede på ham og spurgte: "Har du sovet godt?"
Daniel kiggede bare på hende og begyndte at spise sin morgenmad. Resten af søndagen, tilbragte Daniel på sit
værelse.
Daniel
vågnede tidligt mandag morgen. Han kiggede kort på sin mobil. 36 SMS'er var i
indbakken. Daniel fik en klump i halsen, og kunne mærke at han var ved at få
det dårligt. Hans mave gjorde ondt, han fik det varmt og hans hoved var begyndt
at dunke. Daniel blev liggende i sengen, i stedet for at gå ud for at spise
morgenmad.
Susanne bankede på Daniels dør, og sagde: "Godmorgen, hvorfor er du ikke kommet i tøjet endnu?"
"Jeg har det ikke så godt mor," sagde Daniel med en forvredet stemme.
Susanne satte sig hen ved siden af Daniel, på sengen. "Når hvad er der galt?"
Daniel kiggede væk og sagde: "Jeg har ondt i maven."
"Arg, jeg synes du skal tage af sted alligevel, og så kan du altid tage hjem, hvis du får det dårligere" sagde Susanne.
Daniel kiggede efter sin mobil, men besluttede sig for at lade den ligge hjemme. På vej hen til skolen, gik Daniel med en underlig følelse i maven, han var bange og nervøs for, hvad Magnus nu kunne finde på, ovre i skolen eller i Juniorklubben.
Susanne bankede på Daniels dør, og sagde: "Godmorgen, hvorfor er du ikke kommet i tøjet endnu?"
"Jeg har det ikke så godt mor," sagde Daniel med en forvredet stemme.
Susanne satte sig hen ved siden af Daniel, på sengen. "Når hvad er der galt?"
Daniel kiggede væk og sagde: "Jeg har ondt i maven."
"Arg, jeg synes du skal tage af sted alligevel, og så kan du altid tage hjem, hvis du får det dårligere" sagde Susanne.
Daniel kiggede efter sin mobil, men besluttede sig for at lade den ligge hjemme. På vej hen til skolen, gik Daniel med en underlig følelse i maven, han var bange og nervøs for, hvad Magnus nu kunne finde på, ovre i skolen eller i Juniorklubben.
Henne i skolen kunne Daniel slet ikke fokusere. Han sad i sine egne tanker og
havde bare lyst til at løbe hjem til sig selv, hvor ingen kunne gøre ham noget.
Dagen gik rigtig langsomt og han havde besluttet sig for, ikke at tage i
juniorklub. Da klokken ringede, skyndte Daniel sig at pakke sine ting, og han løb
ud i skolegården. Han nåede kun lige derud, før han kunne mærke et ryk i hans
taske. Daniel vendte sig rundt og så Magnus, Brian og Kasper. Magnus skubbede
til Daniel, og spurgte: "Hvorfor har du ikke svaret på mine SMS'er, din
taber?"
Daniel nåede
ikke svare, før han blev skubbet igen. "Ja, hvorfor har du ikke det, din
svans?" udbrød Kasper og skubbede Daniel hårdt ned i jorden. Daniel
prøvede at komme på benene igen, men nåede kun lige op, før han igen blev
skubbet. "Hold nu op," råbte Daniel. Brian kiggede på Daniel og kunne
se, at han så småt var begyndt, at få tårer i øjnene. Brian fik dårlig
samvittighed og sagde, at det var nok nu. Kasper og Magnus, blev sure på Brian
og flyttede fokus fra Daniel over til Brian.
Daniel tog
chancen og begyndte at løbe hen mod juniorklubben. Han nåede lige rundt om
hjørnet og tonsede direkte ind i Per, med Magnus, Brian og Kasper lige i
hælene. "Wow sikke en fart du har på, hvad skal du nå?" Daniel
kiggede skrækslagent op på Per med våde øjne. Han nåede slet ikke at svare, før
Per så de 3 andre drenge komme susende rundt om hjørnet. Situationens alvor gik
op for Per. Per sagde, at de alle 4 skulle gå med op på kontoret. De kom kun
lige ind på kontoret, da Pers telefon ringede. Det var Daniels mor. Hun havde
set alle de mange SMS'er Daniel havde fået fra drengene, og havde ringet til
drengenes forældre og aftalt et møde oppe i klubben, senere samme dag. Hun
ville sikre sig, at Per havde mulighed for at være med til mødet, og det havde
han.
Per spurgte
ind til hvad der var foregået og om nogle ville fortælle om SMS’erne, men han
fik ikke noget ud af drengene. De ville ikke fortælle noget.
Daniel blev hentet fra klubben 20 minutter efter. Så snart de kom hjem,
fortalte han det hele til sin mor. Han begyndte at græde, og var samtidig glad
for at hans mor havde fundet ud af det, så det kunne stoppes.
Da Brian kom
hjem den eftermiddag, fortalte han også sin mor det hele. Både omkring Magnus'
jalousi og om hans had til Daniel. Magnus og Kasper fortalte ikke deres
forældre noget.
Til mødet
med Per og forældrene, undrede Susanne sig over, at Per ikke havde taget nok
hånd omkring den digitale mobning. "Jeg har jo ikke en jordisk chance for
at følge med i, hvad er sker over det sociale netværk. Vi har nogle bestemte
regler, som vi forsøger at overholde, men det kan godt være svært, når man skal
holde øje med, hvad der sker i alle rum. Men vi vil selvfølgelig sætte mere
fokus på, hvad der sker når de tilbringer tid på nettet, og snakke med børnene
omkring mobning. Vi har bl.a. lavet en Facebook gruppe til Juniorklubben så
sent som i dag, for at kunne følge mere med på nettet," udtaler Per.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar