Det er tidlig morgen og solens stråler rammer det blomstret tæppe hvor Cille sidder og leger med store legoklodser. Cille er 14 måneder gammel og hendes mor er bekymret for Cilles sene udvikling da hun er født for tidligt. Hanne, som er pædagog på stuen, sidder og rykker klodserne væk fra Cille for at få hende til at bevæge sig rundt på det bløde tæppe. Cille har udviklet sig meget de seneste måneder, og er nu begyndt at møve sig rundt på numsen. Hanne vil gerne have, at Cille får trænet hendes ben, og derfor stiller hun Cille op af et legekomfur. Cilles ben er ikke så stærke, så hun sætter sig hurtigt igen. Denne øvelse øver de tit og det bliver bedre og bedre for hver dag. I dag har Hanne besluttet sig for, at prøve at gå med Cille i hænderne for at få hende til at bevæge det ene ben foran det andet. Hanne placerer Cilles ben på det lyse trægulv og tager fat i Cilles små hænder og går fremad. Cilles små tynde ben bevæger sig fremad og hun sprutter af glæde. Hanne mærker Cilles selvsikkerhed og får en varm følelse. Hanne afslutter dagens træning med Cille med et kæmpe smil på læben og går nu og glæder sig til, at Cilles mor kommer senere.
Gruppe 2
tirsdag den 18. februar 2014
Små fremskridt
Det er tidlig morgen og solens stråler rammer det blomstret tæppe hvor Cille sidder og leger med store legoklodser. Cille er 14 måneder gammel og hendes mor er bekymret for Cilles sene udvikling da hun er født for tidligt. Hanne, som er pædagog på stuen, sidder og rykker klodserne væk fra Cille for at få hende til at bevæge sig rundt på det bløde tæppe. Cille har udviklet sig meget de seneste måneder, og er nu begyndt at møve sig rundt på numsen. Hanne vil gerne have, at Cille får trænet hendes ben, og derfor stiller hun Cille op af et legekomfur. Cilles ben er ikke så stærke, så hun sætter sig hurtigt igen. Denne øvelse øver de tit og det bliver bedre og bedre for hver dag. I dag har Hanne besluttet sig for, at prøve at gå med Cille i hænderne for at få hende til at bevæge det ene ben foran det andet. Hanne placerer Cilles ben på det lyse trægulv og tager fat i Cilles små hænder og går fremad. Cilles små tynde ben bevæger sig fremad og hun sprutter af glæde. Hanne mærker Cilles selvsikkerhed og får en varm følelse. Hanne afslutter dagens træning med Cille med et kæmpe smil på læben og går nu og glæder sig til, at Cilles mor kommer senere.
Sara Historie
Det hele begyndte den her sommerdag i SFO’en. Jeg havde lige
låst op til SFO’en og alle børnene løb ind i en hulens fart, undtagen Bodil.
Bodil er en 6 årig pige. Jeg holder lidt øje med Bodil og tænker pt ikke videre over hendes nedtrykthed, da hun tit er lidt mut, når hun kommer fra skole af.
Bodil kommer ud til mig i køkkenet og sætter sig oppe på køkkenbordet. Hun siger ikke noget, hun kigger bare ned i gulvet. Jeg går hen til hende og giver hende et stort knus! Bodil begynder at grine og siger, ”Tak det havde jeg virkelig brug for” og løber så ud til alle de andre børn oppe i hallen, og jeg ser ikke mere til hende!
Efter Frugt, sætter jeg mig sammen med en flok drenge
og piger! Vi gir os til at tegne. Alle sidder og er dybt koncentreret, da jeg
pludselig får øje på Bodil, som normalt aldrig sidder og tegner!
Jeg sætter mig overfor Bodil, uden at sige noget, men begynder bare at, sidde og kigge på hendes tegning, da jeg ved første øjekast er gået fuldstændig i chok!
Bodil har på midten af papiret tegnet en engel, som står med en lille hundehvalp. Rundt om englen er der en masse skyer. Skyerne er tegnet hele vejen hen over papiret. På den ene side af papiret sidder der en masse dyr og på den anden side sidder der mennesker.
Under englen og hundehvalpen, er der tegnet et hus, hvor der står en familie og er ked af det. Der er en flagstand, hvor flaget er på halvt.
Jeg er helt væk i Bodils tegning og ved til at starte med ikke helt hvordan jeg selv skal reagere. Bodil kigger lige pludselig på mig og siger: ”Hvad glor du på? ”. Jeg kigger på Bodils tegning og siger så: ”Der er en rigtig flot tegning du har lavet Bodil, vil du fortælle mig hvad det forstiller? ”
Bodil kigger på mig som om jeg er dum, og råber: ”Kan du ikke se det? ”
Jeg kigger meget chokeret på Bodil og siger: ”Rolig nu Bodil, du behøver ikke råbe jeg sidder lige her foran dig! ”
Bodil kigger ned, på sin tegning og siger undskyld.
Hun kigger på mig, og jeg kan se at Bodil er begyndt at få tåre i øjne, så jeg sætter mig hen ved siden af hende og Bodil begynder at fortælle mig at hun er meget ked af det, og hun vil gerne være alene med mig!
Jeg tager så Bodil med op på kontoret. Bodil sidder på mit skød med sin tegning i hånden og begynder stille og roligt at fortælle at hendes hund lige er blevet aflivet, fordi den var syg. Så nu ville englen tage hendes hund med op i himlen, så hunden kunne sige hej til mormor og være sammen med hende så hun ikke var alene, når de andre voksne ikke kunne lege.
Jeg sidder nu og trøster Bodil indtil hun er klar til at gå ud til de andre børn igen, hvilket tager lidt tid. Efter 10 minutter bliver Bodil hentet og hendes mor kommer ind på kontoret til mig og Bodil.
Jeg sætter mig overfor Bodil, uden at sige noget, men begynder bare at, sidde og kigge på hendes tegning, da jeg ved første øjekast er gået fuldstændig i chok!
Bodil har på midten af papiret tegnet en engel, som står med en lille hundehvalp. Rundt om englen er der en masse skyer. Skyerne er tegnet hele vejen hen over papiret. På den ene side af papiret sidder der en masse dyr og på den anden side sidder der mennesker.
Under englen og hundehvalpen, er der tegnet et hus, hvor der står en familie og er ked af det. Der er en flagstand, hvor flaget er på halvt.
Jeg er helt væk i Bodils tegning og ved til at starte med ikke helt hvordan jeg selv skal reagere. Bodil kigger lige pludselig på mig og siger: ”Hvad glor du på? ”. Jeg kigger på Bodils tegning og siger så: ”Der er en rigtig flot tegning du har lavet Bodil, vil du fortælle mig hvad det forstiller? ”
Bodil kigger på mig som om jeg er dum, og råber: ”Kan du ikke se det? ”
Jeg kigger meget chokeret på Bodil og siger: ”Rolig nu Bodil, du behøver ikke råbe jeg sidder lige her foran dig! ”
Bodil kigger ned, på sin tegning og siger undskyld.
Hun kigger på mig, og jeg kan se at Bodil er begyndt at få tåre i øjne, så jeg sætter mig hen ved siden af hende og Bodil begynder at fortælle mig at hun er meget ked af det, og hun vil gerne være alene med mig!
Jeg tager så Bodil med op på kontoret. Bodil sidder på mit skød med sin tegning i hånden og begynder stille og roligt at fortælle at hendes hund lige er blevet aflivet, fordi den var syg. Så nu ville englen tage hendes hund med op i himlen, så hunden kunne sige hej til mormor og være sammen med hende så hun ikke var alene, når de andre voksne ikke kunne lege.
Jeg sidder nu og trøster Bodil indtil hun er klar til at gå ud til de andre børn igen, hvilket tager lidt tid. Efter 10 minutter bliver Bodil hentet og hendes mor kommer ind på kontoret til mig og Bodil.
Nicoline Hansens fortælling
Det var en grå tirsdag i en integreret institution med både børnehave og vuggestue. Børnene
havde lige spist madpakker og skulle rydde op efter sig selv og have regntøj
på, de skulle ud og lege på legepladsen og det regnede en smule. Der var en
masse larm i garderoben og børnene rendte imellem hinanden for at finde deres
tøj. Mange børn bad de voksne om hjælp til at få tøj på.
Vuggestuebørnene skulle samtidig igennem garderoben for at komme ud på toilettet, hvor de skulle skiftes og gøres klar til at skulle puttes til deres middagslur. Andreas stod ved sit rum og kiggede på en sten han havde fundet. Det var en stor sten som han havde med hjemmefra. En pædagog der hed Ulla gik forbi ham og bad ham om at ligge stenen på sit rum og gå ud på toilettet og så få tøj på. Det ville han ikke. Han svarede ikke Ulla. Han blev stående med stenen i hånden og studerede den. Han blev ved med at flytte den fra den ene hånd til den anden.
Ulla gik igen hen og bad ham igen om at gå derud, denne gang i et højere stemmeleje og en hård tone. Han sagde nej, og vendte sig om, så han stod med ryggen til hende. Ulla gik igen hen til ham og ville tage stenen fra ham og han begyndte at stritte imod og slog ud efter Ulla. Ulla blev mere sur og råbte af Andreas at det ville hun ikke have, og nu skulle han gøre som hun sagde. Han smed sig frustreret på gulvet og græd og skreg at det ville han ikke. Ulla gik og lod ham ligge.
Lidt efter gik en medhjælper der hed Amanda hen til Andreas og satte sig på hug og sagde med en rolig stemme at han skulle sætte sig op og kigge hende i øjnene. Da hun endelig fik ham til det, spurgte hun ham ligeså stille om de ikke skulle lade stenen ligge på hans rum, mens han gik ud på toilet og fik tøj på og så bagefter måtte han få lov til at få den med ud på legepladsen, så kunne han lege med den derude.
Hun forklarede ham rækkefølgen af de ting han skulle inden han kunne få lov at gå ud med stenen og hun lovede at hun nok skulle hjælpe ham med at komme i tøjet. Det gik Andreas med til, og Amanda fik ham i tøjet og han fik stenen med på legepladsen.
Vuggestuebørnene skulle samtidig igennem garderoben for at komme ud på toilettet, hvor de skulle skiftes og gøres klar til at skulle puttes til deres middagslur. Andreas stod ved sit rum og kiggede på en sten han havde fundet. Det var en stor sten som han havde med hjemmefra. En pædagog der hed Ulla gik forbi ham og bad ham om at ligge stenen på sit rum og gå ud på toilettet og så få tøj på. Det ville han ikke. Han svarede ikke Ulla. Han blev stående med stenen i hånden og studerede den. Han blev ved med at flytte den fra den ene hånd til den anden.
Ulla gik igen hen og bad ham igen om at gå derud, denne gang i et højere stemmeleje og en hård tone. Han sagde nej, og vendte sig om, så han stod med ryggen til hende. Ulla gik igen hen til ham og ville tage stenen fra ham og han begyndte at stritte imod og slog ud efter Ulla. Ulla blev mere sur og råbte af Andreas at det ville hun ikke have, og nu skulle han gøre som hun sagde. Han smed sig frustreret på gulvet og græd og skreg at det ville han ikke. Ulla gik og lod ham ligge.
Lidt efter gik en medhjælper der hed Amanda hen til Andreas og satte sig på hug og sagde med en rolig stemme at han skulle sætte sig op og kigge hende i øjnene. Da hun endelig fik ham til det, spurgte hun ham ligeså stille om de ikke skulle lade stenen ligge på hans rum, mens han gik ud på toilet og fik tøj på og så bagefter måtte han få lov til at få den med ud på legepladsen, så kunne han lege med den derude.
Hun forklarede ham rækkefølgen af de ting han skulle inden han kunne få lov at gå ud med stenen og hun lovede at hun nok skulle hjælpe ham med at komme i tøjet. Det gik Andreas med til, og Amanda fik ham i tøjet og han fik stenen med på legepladsen.
Glenns fortælling
Jeg er på spillop stuen og har en brydekamp i gang med Jacob,
Elias og Jeppe. De synes alle det er sjovt at lave en bunke oven på mig. Efter
noget tid kommer drengen Lasse ind og kaster en plastik bakke i hovedet af mig.
Jeg stopper legen og vil hører hvorfor han kastede bakken i hovedet på mig. Han
svarer ikke på mit spørgsmål og fortsætter ud på gangen, hvor han begynder at
kører nogen rulleborde ind i mig. Jeg forsøger at fjerne bordene i takt med at
de bliver kørt ind i mig. Han fortsætter så han og tager fat i et dinosaurus og
kaster den efter mig, men rammer mig ikke. Jeg får fat i drengen, stopper ham
og vil forsøge at få ham i tale. Det vil han ikke og er rigtig sur på mig.
Napper og bider mig på armene og han vil ikke høre efter. En pædagog kommer og
hjælper mig, men det går ikke drengen til at stoppe. Herefter tager pædagogen,
drengen med ned på personalestuen, for at få ham til at falde til ro.
torsdag den 13. februar 2014
DKK 13.02.2014
DKK Undervisning :-)
Vi har i dag i Dansk, Kultur & Kommunikation haft om fortællinger.
Fortællinger er en central del i det pædagogiske arbejde, og har en stor betydning for børns udvikling.
HVORFOR?? Fordi de kan identificere sig med de forskellige karakterer og dermed bearbejde egne følelser.
Hvis man går ind og ser på den personlige udvikling, vil man opleve at børn tit spejler sig selv i de forskellige eventyr & fortællinger. Igennem det sociale, finder børn ud af at de har noget tilfælles med hinanden, set i den forstand at de fx. kan have den samme madkasse med "cars" også finder børnene en samtale/fortælling omkring, hvordan de elsker cars. På denne måde får børn også udviklet deres sprog og evne til at strukturere deres fortælling med en start, midte og en slutning.
Der findes mange forskellige fortællings type.
Vi vil gerne nævne nogle få af dem.
Når man snakker omkring fortællinger, er det ikke kun mundtlig man snakker om. Det kan også være diverse medieformer som SMS, Billeder, Film osv.
Det gode mod det onde.
Hjemme - Ude - Hjemme -> fx. Den unge mand starter hjemme i de faste rammer, men der optrapper en konflikt, som gør at han ikke længere er i trygge rammer, som tvinger ham til at, overkomme udfordringer. Han begiver sig så ud på en dannelsesrejse med prøver og selvovervindelse. Herefter kommer han tilbage i trygge rammer.
Fortællings metode til eventyr:
Fortællinger er en central del i det pædagogiske arbejde, og har en stor betydning for børns udvikling.
HVORFOR?? Fordi de kan identificere sig med de forskellige karakterer og dermed bearbejde egne følelser.
Hvis man går ind og ser på den personlige udvikling, vil man opleve at børn tit spejler sig selv i de forskellige eventyr & fortællinger. Igennem det sociale, finder børn ud af at de har noget tilfælles med hinanden, set i den forstand at de fx. kan have den samme madkasse med "cars" også finder børnene en samtale/fortælling omkring, hvordan de elsker cars. På denne måde får børn også udviklet deres sprog og evne til at strukturere deres fortælling med en start, midte og en slutning.
Vi vil gerne nævne nogle få af dem.
• Livsfortællinger: En livsfortælling er betydningsfulde
historier fra det virkelige liv, der omsættes til skrift. Emne og genre for
livsfortællingen varierer.
• Praksisfortællinger: Praksisfortællinger
er fortællinger om centrale og udvalgte episoder fra pædagogisk praksis
• Fantasifortællinger: En Historie som er fortalt ud fra ens
fantasi.
• Hverdagsfortællinger:
En fortælling omkring din hverdag.
• Eventyrs
fortællinger:
Der var engang – De levede lykkeligt til
deres dags ende.
Eventyr
hvad kendetegner et godt eventyr?
Der var engang…
… de
levede lykkeligt til deres dages ende Det gode mod det onde.
Hjemme - Ude - Hjemme -> fx. Den unge mand starter hjemme i de faste rammer, men der optrapper en konflikt, som gør at han ikke længere er i trygge rammer, som tvinger ham til at, overkomme udfordringer. Han begiver sig så ud på en dannelsesrejse med prøver og selvovervindelse. Herefter kommer han tilbage i trygge rammer.
Fortællings metode til eventyr:
Abonner på:
Kommentarer (Atom)