Interview med Søndermarksskolens SFO og juniorklub
Aldersgruppe: 6-14 år
Vi har været på besøg hos Søndermarksskolens SFO og juniorklub og lavede et interview omkring to temaer, IT og identitet. Dette er resultatet.
IT:
1.
Hvordan er børn opsøgende og motiveret ift. at lære at
anvende nye programmer eller er de mere interesseret i at spille?
De spiller meget spil. De kan engang imellem skifte
spil, men det er meget det samme (mindcraft, FIFA, flappy birds). De lærer ikke
nye programmer.
2.
Har i oplevet at børn udstiller og mobber hinanden via
sociale medier? Hvordan og hvad gør i for at bekæmpe det?
Det har de oplevet når de spiller spil hvor man
chatter sammen over nettet. Så kan de spille med dem der sidder derhjemme og
ikke er i klub.
De havde en hændelse hvor to drenge, én var i klub og
én sad derhjemme, og de havde en ord udveksling over chatten, og så tog de en
snak med forældrene om hvad der var sket, og hvad deres barn havde gjort og at
der var en anden involveret også.
De havde en anden hændelse med en facebook gruppe der
var oprettet for Randers FC, hvor administratoren af klubben havde slettet en
for han ville ikke have ham med alligevel og der havde de taget en snak med
børnene og forældrene om at det ikke var i orden.
Man må ikke spille chatspil i SFO, da de er yngre, og
man frygter at folk udgiver sig for at være noget de ikke er, f.eks. pædofile.
3.
Hvad er jeres politik mht. voldelige spil? Tror du at
børn bliver mere voldelig af at spille voldelige spil, eller tror du at
voldelige børn vælger voldelige spil?
De er nødt til at have voldelige spil, "de seje
spil", i klubben for at holde på børnene og for at de gider at komme i
klubben, ellers kan de jo tage hjem at spille det.
Når børnene starter skriver de hjem til forældrene om
deres børn må spille de spil de har i klubben eller om de kun må spille dem med
aldersgrænse på, der passer til deres barn.
Bo tror ikke at børn bliver voldelige af voldelige
spil, han holder fast i at der er andre grunde bag børns voldelige adfærd.
4.
Hvad tænker I om efteruddannelse
mht. IT? Hvordan prioriteres det?
Det er ikke en prioritering. Det har de ikke modtaget.
5.
Er der nogle børn der kun/helst
kommunikerer via IT? Oplever du at børn der primært kommunikerer via IT er
socialt isoleret eller blot sociale i en anden sammenhæng?
Han mener ikke at han har oplevet dette.
Har ingen eksempler på at det er sket, men han oplever at de godt kan
kommunikere over spil med chat.
6.
Hvor mange timer/minutter må børn få lov
til at spille Pc/PlayStation/Wii osv. pr. dag.
1 time om dagen. Man kan skrive sig på til
en time om dagen, enten på dagen eller dagen efter. Dette er for at sikre at
det ikke er de samme der spiller, så de ikke sidder der hele dagen. Hvis
computeren er fri og ingen har skrevet sig på, kan de godt spille mere end en
time.
7.
Hvilke pædagogiske tanker ligger bag at
inkludere IT i en SFO/juniorklub.
Det er mere af økonomiske årsager at de
har IT. Det er et tilbud på lige fod med alle de andre tilbud de har i klubben.
Det er det børnene gerne vil, og derfor har de det, for at børnene gider at
komme.
Klubben er et fritidstilbud og ikke et
pasningsbehov - derfor er der brug for at være noget børnene gider at
beskæftige sig med.
8.
Hvordan påvirkes børn af trends i
medierne, f.eks. Paradise Hotel.
De synes det er spændende. Det appellerer til dem på
en måde.
De vil gerne vise det til de voksne fordi de synes det
er sjovt og spændende.
Han oplever mest at de ser det og gør grin med hvor
latterlige de er i programmerne, han mener de er gode til at skelne mellem
rollemodellerne og at det er en god ting.
Sproget påvirkes de af, hvis der er noget som alle går
rundt og siger, eller de leger de forskellige personer.
De formes af de indtryk de får - en selvfølge.
Identitet:
1.
Påvirker forældrenes indkomst børns
popularitet på baggrund af tøj og gadgets?
Både ja og nej. Selvfølgelig er det fedt at have
"det nye", men det er ikke noget de bruger mod hinanden - ikke noget
de tværer i hovedet på hinanden.
Der er ingen der bliver drillet pga. tøj.
Alle kommer fra det samme kvarter, samme form for
husholdning og gennemsnitsbarnet får det de har brug for. Nogle steder er det
prestige at have ting, men det mener han ikke har betydning her. Det er okay at
gøre på en cykel fra genbrug.
2.
Hvilke adfærdsændringer ser i ved børn
hvis forældre gennemgår en skilsmisse?
Det er altid turbulent op til og bagefter,
og han oplever at de er mere sårbare og mere skrøbelige fordi der er mange nye
ting at forholde sig til og deres base og deres grundvold rystes.
De har en lærer på skolen der snakker med
børn der har det svært.
3.
Kan i mærke på de unge af deres
seksualitet i form af kærester fylder meget i deres hverdag? Og hvordan
håndterer i det?
De har oplevet 4. klasser der er blevet
kærester, men de leger ikke kun med hinanden, man kan næsten ikke mærke på dem
at de er kærester, de opfører sig som de altid har gjort - det er mere en
aftale om at de skal være kærester, fordi de ser de store være det og så skal
de også. Det er en rolle de skal vænne sig til. Det er mere en leg. De voksne
snakker med dem om det, og om hvad der er ok at gøre, f.eks. ikke ok at slå op
over sms.
7. klasserne er anderledes fordi de er i
puberteten - de driller hinanden. De interesserede sig på en anden måde for
seksualiteten. Bo havde samlet alle drengene og sagt at de kunne stille ham
alle de spørgsmål de ville og det ville ikke forlade lokalet, så de kunne få
svar. Pigerne snakkede med en kvinde i klubben om "pige siden" -
følelser, kærester, kys, hvor langt man skal gå osv.
4.
Hvad gør i som voksne for at socialiserer
børnene og skabe venskaber på tværs?
De gør nærmest ikke andet.
Omdrejningspunktet i institutionen er at de skal lære at være sammen med andre
mennesker - behandle alle ordentligt.
De har aktiviteter på tværs, f.eks.
fodboldturnering, hvor de får en fællesskabsfølelse på tværs.
5.
Hvordan ser i udviklingen af det enkelte
individ ved overgang fra barn til voksen?
En naturlig del - det er det der gør
jobbet spændende og sjovt.
Man kan se en kæmpe forskel. De leger,
forsøger og skal hele tiden prøve det næste skridt.
Pigernes udvikling sker før drengenes.
Identitetsdannelse - "se hvor store
vi er" - man ved ikke hvad man er endnu, men bruger meget energi på at
vise hvad man i hvert fald ikke er.
Det de prøver af - det gør de rigtig
meget.
De tager afstand fra tidligere dele af
udviklingen - smag på voksenlivet.
Det de er blevet i stedet for det de var,
fylder rigtig meget.
6.
Kan børn der bliver mobbet i skolen godt
have venner i SFO/juniorklubben?
Ja, det kan de godt. Han oplever ikke
meget mobning, men få der kan blive drillet. F.eks. hvis man ikke spiller
fodbold, eller siger noget i klassen, og man derfor ikke får skabt nogle
relationer, så kan man blive drillet, men når man så kommer i SFO eller klubben
kan der være en fra parallel klassen som man kan spille spil med og som man kan
snakke med.
