Årsager til mobning
Mobning opfattes på mange forskellige måder. Nogle ser det som et psykologisk fænomen, hvor der foregår noget inde i det enkelte menneske, det kan både være den der mobber som har problemer eller den der bliver mobbet ikke er så psykisk stærk.
Nogle ser mobning som ren ondskab, mens andre mener det er en sund social regulering, som er medvirkende til at skabe orden og grupper.
Nedenfor ses en række eksempler på, hvorfor man mobber.
kulturelle årsager: Samfundet er opbygget således at vi er fascinerede af at vinde, fascinerede af magt og fascinerede af vold. Derved er der også mange som udøver vold for at få magt. Det er en anerkendt måde, at vold medfører at en person får sin vilje og dermed kan være den der styrer mobningen.
Social problemer: Det er et faktum at man får mere social anerkendelse for negativ end for positiv adfærd, hvilket også kan medføre til at folk mobber. Eksempler fra TV bl.a. Paradise Hotel er at de opfører sig dummere for at få opmærksomhed. Der er jo ingen der husker hende den søde der sad i hjørnet i hele sæsonen. Jalousi kan også være stor grund til at folk mobber.
Familie problemer: Studier viser, at familier som ikke er så kærlige har større chancer for at få børn der mobber. Derudover er familier med streng disciplin og overvågning med til at børn bliver mobbere
Mobberens personlige historie: Børn der oplever social afvisning er selv mere tilbøjelig til at give det videre til andre børn. Derudover, de børn som oplever at de ikke er så stærke boglige, også er mere tilbøjelige til at mobbe andre.
Provokerende Ofre: Folk, der er irriterende og nedladende overfor andre eller aggressiv verbalt, eller på andre måder kan bidrage til dynamik, der kan karakteriseres som mobning af én person, men faktisk vokser ud af provokation af en anden person.[1]
Konsekvenser ved mobning
Børn der bliver mobbet er mere stresset, og kan ikke koncentrere sig i skolen og får derfor ikke noget ud af undervisningen. De oplever en følelse af angst og kan have søvnbesvær. De kan også få mavepine og hovedpine.
De personlige konsekvenser der på længere sigt påvirker børnene, kan være lavt selvværd og selvtillid, og dette kan føre til depression.
En undersøgelse har også vist at dem der mobber og dem der bliver mobbet, har større tendens til at udvikle kriminel adfærd, men der er størst risiko for dette ved børn der mobber.
Både dem der mobber og dem der bliver mobbet trives dårligere psykisk end gennemsnittet, derfor er det vigtigt at gribe ind overfor mobning så begge parter kan få et bedre liv.[2]
Forskel mellem drilleri og mobning; - Hvor går grænsen?
Drilleri:
Agnete Vienberg Hansen, som er skoleelevernes formand, siger at det er skolerne der har ansvaret for at stoppe mobning. Mobning er tit blevet pålagt som alles ansvar, men mener at det er på tide at skolerne der får ansvaret, da de kan samle alle parter. Det betyder at lærerne skal til at gribe ind, i stedet for at vende det blinde øjne til og lade mobningen fortsætte.[5]
Det kan i praksis være svært at skelne imellem drilleri og mobning. Mobning kan starte som små drillerier, men hvornår overgår det til mobning?
Når man driller kommer man med sjove kommentarer eller råber af den anden persen. Alle børn har prøvet at drille og blive drillet. Drilleri er ikke usundt for barnet, så længe det ikke er hver dag. Formålet med drilleri er kontakt - det kan være for at markere en uenighed eller skabe en reaktion hos en anden person. Når man driller er begge involveret og det er gensidigt. Drilleriet foregår i nuet og er kortvarigt.
Mobning:
Når man mobber er det med den hensigt at skade eller nedgøre en anden. Barnet der bliver udsat for mobning bliver ekskluderet fra fællesskabet og det er ikke med humoristisk hensigt. Mobning er ikke naturlig, og det er meget skadeligt for individet. Det kan medføre frygt, mistillid og isolation fra andre. Ved mobning er der ikke gensidig respekt og der er et unaturligt hierarki mellem eleverne. Mobning kan ikke løses alene af de involverede. [3]
Når man mobber er det med den hensigt at skade eller nedgøre en anden. Barnet der bliver udsat for mobning bliver ekskluderet fra fællesskabet og det er ikke med humoristisk hensigt. Mobning er ikke naturlig, og det er meget skadeligt for individet. Det kan medføre frygt, mistillid og isolation fra andre. Ved mobning er der ikke gensidig respekt og der er et unaturligt hierarki mellem eleverne. Mobning kan ikke løses alene af de involverede. [3]
Lærerne vender det blinde øje til
Mobning foregår på alle skole, men der kan være stor forskel på hvor udbredt det er. Det viser at nogen skoler er bedre til at tackle problemet med mobning end andre. Mobning trives bedste de steder hvor der ikke er klare retningslinjer for, hvordan man griber ind og stopper problemet.
På skole og klasseniveau er det svært at lave en skolekultur der forbygger mobning, det har svært ved at få fodfæste. Det er derfor vigtigt at der er en fælles forståelse af, hvad mobning er og hvad man kan gøre på skolen for at forbygge det. En del af den antimobbestrategi, er det vigtigt at alle - ledere, lærere, pædagoger, elever og forældre - ved, hvad der skal ske for at forbygge mobning og hvad der skal gøres når mobninger forekommer.
Herunder er det vigtigt at læreren har en central rolle som sætter nogen rammer for elevernes trivsel, sociale normer og herigennem her en indirekte indflydelse på mobning i klasserne. Det vil sige at læreren kan modvirke mobning i en klasse ved at vise omsorg og have en god kontakt til hver enkelte elev. At være positiv og have et god velfungerende samarbejde med forældrene. En vigtig del er også at være åben overfor problemer og konflikter og tage dem op på klassen. Det kan læren gøre ved at have jævnlige debatter på klassen og ved at lærer gør dette, så er mobning mindre udbredt. Så læreren har en stor betydning for mobning i klasserne.[4]
Men mange børn oplever at lærerne og pædagogerne på skolen, enten ikke griber ind eller kun nogen gange griber ind. Helle Rabøl Hansen fra Aarhus Universitet der har forsket i mobning i mange år, mener, at nogle børn ikke fortæller om mobningen, og at lærerne derfor ikke opdager den. Men mener at det samtidig også kan være et udtryk for at lærerne ikke handler, selvom at læreren har viden om at der sker mobning.
Hvordan
påvirker mobning den professionelle relation?
Når en person bliver mobbet skaber dette en grundlæggende
usikkerhed i.fht. hvordan de skal forholde sig i el relation med andre
mennesker. Dette bevirker at det kan være svært at have en professionel
relation til en person der bliver mobbet. Hvis et barn bliver mobbet stiller
det krav til ekstra omsorg, særlig opmærksomhed og støtte fra socialarbejderens
side. Ideelt set skal pædagogen forsøge at skabe en succes oplevelse for barnet
og sociale relationer til andre børn.[6]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar