Daniels uheldige FIFA-sejr

                                                               

Det hele startede fredag eftermiddag, klokken var lidt over 2. Der var fuld gang i alle børnene i juniorklubben.

Brian, Magnus, Kasper og Daniel var rigtig gode venner, og havde sammen lavet en facebook fan gruppe for fodboldholdet FCK. De gik meget op i fodbold og havde denne interesse til fælles.

Denne dag havde Per, lederen af juniorklubben, stablet en FIFA-turnering på benene, i lokalet med institutionens Playstations. Alle drengene havde samlet sig enten for at være tilskuer og heppe på deres venner, eller for at være deltager i turneringen. Da de var nået frem til finalen, stod opgøret mellem vennerne, Daniel og Magnus. Det var en lang og tæt kamp og den skulle afgøres på straffespark. Daniel vandt kampen og alle jublede på hans vegne. "Godt gået" og "Sådan Daniel" råbte de alle sammen i munden på hinanden. Magnus blev jaloux, fordi Daniel fik al rosen og opmærksomheden. Det gjorde ham sur. Han skubbede til Daniel og anklagede ham for at snyde. Per skilte dem ad og forklarede Magnus, at det var uacceptabelt og at han ikke skulle spille, hvis ikke han kunne tåle at tabe.

Om aftenen sad Daniel med sin computer på sit værelse og loggede på Facebook. Han opdagede, at han havde fået en besked fra Magnus i sin indbakke. "Hva' så snyder? Kan du ikke vinde uden at snyde, din fede taberunge?"
Daniel: "Hvad snakker du om din bums? Jeg har sku da ikke snydt!"
Magnus: "Hold nu kæft! Jeg så godt du kiggede hen på min Controller, da jeg skulle til at tage mit sidste straffespark."

Daniel nåede ikke at svare tilbage, før Magnus havde slettet ham fra Facebook. Bagefter opdagede Daniel at han var blevet slettet fra deres FCK fanside og ville derefter skrive til Brian eller Kasper for at høre, om de vidste hvorfor. Men dette var ikke muligt, da de også havde slettet ham som ven. Daniel blev ked af det og loggede af.

Da han gik i seng, havde han svært ved at falde i søvn og hans tanker kørte rundt. Han besluttede sig for at tænde computeren for at spille et Facebook-spil, da han så en notifikation om, at Kasper havde kommenteret hans billede. Fuck hvor er du grim! stod der. To sekunder efter havde Magnus og Brian også kommenteret det: Fuck dig! og Fucking snyder!. Daniel fik ondt i maven og begyndte at græde. Han kunne ikke forstå hvorfor, de alle tre pludselig var imod ham. 

Lørdag formiddag skulle Daniel sammen med hele familien på tur til Djurs Sommerland. Daniel havde glædet sig i flere uger, og nu var dagen endelig kommet. Allerede da de spiste morgenmad, var Daniel i dårligt humør. Han var meget stille og sad bare og kiggede på maden, uden at spise noget. Daniels mor Susanne, spurgte Daniel: "Glæder du dig ikke til vi skal af sted? Spis nu noget morgenmad, der går jo længe før at du får noget igen." Daniel trak på skuldrene og mumlede: "Ja ja."

Da de endelig ankom til Djurs Sommerland, begyndte Daniels humør at vende. Han blev glad og var spændt, ved synet af de store rutsjebaner. I nogle timer hyggede han sig med familien og havde det godt. Han havde helt glemt alle de dårlige oplevelser med Magnus og de andre, aftenen forinden. Lige indtil han tog sin telefonen op af lommen og kiggede på skærmen.     

Han have fået 5 SMS'er. Den første SMS var fra Magnus, og der stod: Fuck dig! Vi håber at rutsjebanen styrter sammen!! Daniel skyndte sig at lægge mobilen ned i lommen igen. Han havde ikke lyst til at læse resten. Han blev sur og sparkede til det træ, han stod ved siden af. Derefter stormede han væk fra familien og ind på toilettet og låste døren bag sig. Han tørrede tårerne væk og måtte tage nogle dybe indåndinger, for at få sig selv til at falde til ro. Susanne stod og ventede ude foran toiletterne, da Daniel kom ud. Hun spurgte om der var noget galt og Daniel kiggede på hende og sagde: "Hvad rager det dig?" Susanne kiggede forvirret på Daniel, og bad ham fralægge sig den tone, ellers kunne han sætte sig ud i bilen. Daniel vendte sig vredt om og begyndte at gå over mod sin yndlings forlystelse, for at komme på andre tanker.

Søndag morgen startede rigtig dårligt for Daniel. Hans mobil havde larmet det meste af natten, og det samme havde hans Facebook. Daniel blev frustreret og kastede sin mobil ned i sengen og gik ud for at spise morgenmad. Han satte sig ved morgenbordet, og Susanne kiggede på ham og spurgte: "Har du sovet godt?" Daniel kiggede bare på hende og begyndte at spise sin morgenmad.  Resten af søndagen, tilbragte Daniel på sit værelse.

Daniel vågnede tidligt mandag morgen. Han kiggede kort på sin mobil. 36 SMS'er var i indbakken. Daniel fik en klump i halsen, og kunne mærke at han var ved at få det dårligt. Hans mave gjorde ondt, han fik det varmt og hans hoved var begyndt at dunke. Daniel blev liggende i sengen, i stedet for at gå ud for at spise morgenmad.
Susanne bankede på Daniels dør, og sagde: "Godmorgen, hvorfor er du ikke kommet i tøjet endnu?"
"Jeg har det ikke så godt mor," sagde Daniel med en forvredet stemme.
Susanne satte sig hen ved siden af Daniel, på sengen. "Når hvad er der galt?"
Daniel kiggede væk og sagde: "Jeg har ondt i maven."
"Arg, jeg synes du skal tage af sted alligevel, og så kan du altid tage hjem, hvis du får det dårligere" sagde Susanne.
Daniel kiggede efter sin mobil, men besluttede sig for at lade den ligge hjemme. På vej hen til skolen, gik Daniel med en underlig følelse i maven, han var bange og nervøs for, hvad Magnus nu kunne finde på, ovre i skolen eller i Juniorklubben.

Henne i skolen kunne Daniel slet ikke fokusere. Han sad i sine egne tanker og havde bare lyst til at løbe hjem til sig selv, hvor ingen kunne gøre ham noget. Dagen gik rigtig langsomt og han havde besluttet sig for, ikke at tage i juniorklub. Da klokken ringede, skyndte Daniel sig at pakke sine ting, og han løb ud i skolegården. Han nåede kun lige derud, før han kunne mærke et ryk i hans taske. Daniel vendte sig rundt og så Magnus, Brian og Kasper. Magnus skubbede til Daniel, og spurgte: "Hvorfor har du ikke svaret på mine SMS'er, din taber?"

Daniel nåede ikke svare, før han blev skubbet igen. "Ja, hvorfor har du ikke det, din svans?" udbrød Kasper og skubbede Daniel hårdt ned i jorden. Daniel prøvede at komme på benene igen, men nåede kun lige op, før han igen blev skubbet. "Hold nu op," råbte Daniel. Brian kiggede på Daniel og kunne se, at han så småt var begyndt, at få tårer i øjnene. Brian fik dårlig samvittighed og sagde, at det var nok nu. Kasper og Magnus, blev sure på Brian og flyttede fokus fra Daniel over til Brian.

Daniel tog chancen og begyndte at løbe hen mod juniorklubben. Han nåede lige rundt om hjørnet og tonsede direkte ind i Per, med Magnus, Brian og Kasper lige i hælene. "Wow sikke en fart du har på, hvad skal du nå?" Daniel kiggede skrækslagent op på Per med våde øjne. Han nåede slet ikke at svare, før Per så de 3 andre drenge komme susende rundt om hjørnet. Situationens alvor gik op for Per. Per sagde, at de alle 4 skulle gå med op på kontoret. De kom kun lige ind på kontoret, da Pers telefon ringede. Det var Daniels mor. Hun havde set alle de mange SMS'er Daniel havde fået fra drengene, og havde ringet til drengenes forældre og aftalt et møde oppe i klubben, senere samme dag. Hun ville sikre sig, at Per havde mulighed for at være med til mødet, og det havde han.

Per spurgte ind til hvad der var foregået og om nogle ville fortælle om SMS’erne, men han fik ikke noget ud af drengene. De ville ikke fortælle noget.

Daniel blev hentet fra klubben 20 minutter efter. Så snart de kom hjem, fortalte han det hele til sin mor. Han begyndte at græde, og var samtidig glad for at hans mor havde fundet ud af det, så det kunne stoppes.

Da Brian kom hjem den eftermiddag, fortalte han også sin mor det hele. Både omkring Magnus' jalousi og om hans had til Daniel. Magnus og Kasper fortalte ikke deres forældre noget.

Til mødet med Per og forældrene, undrede Susanne sig over, at Per ikke havde taget nok hånd omkring den digitale mobning. "Jeg har jo ikke en jordisk chance for at følge med i, hvad er sker over det sociale netværk. Vi har nogle bestemte regler, som vi forsøger at overholde, men det kan godt være svært, når man skal holde øje med, hvad der sker i alle rum. Men vi vil selvfølgelig sætte mere fokus på, hvad der sker når de tilbringer tid på nettet, og snakke med børnene omkring mobning. Vi har bl.a. lavet en Facebook gruppe til Juniorklubben så sent som i dag, for at kunne følge mere med på nettet," udtaler Per.

Per og forældrene besluttede sig for, at de 3 drenge skyldte Daniel en undskyldning. Magnus og Kasper kiggede hurtigt over på Daniel og sagde undskyld og kiggede væk igen. Brian sagde undskyld og gav Daniel et klap på skulderen.

Institutionsopgave

·         Vuggestue - Doktorparkens naturvuggestue

·         Natur - skov - Doktorparken i Randers

·         Børn under 3 år - 3 stuer med 12 børn på hver. (Ikke opdelt efter alder - ældre rollemodeller)

·         Tre stuer: Myrestuen, Mariehønen, Sommerfuglen

·         Privat institution - 3500 kr. om måneden, inklusive bleer, tre måltider om dagen(1 varmt måltid), lejet hus.

·         1 uddannet pædagog pr. stue, 2 pædagogmedhjælpere pr. stue. (min. 1 mand pr. stue), ungarbejder til opvasken og oprydning. Rengøring ansat - hovedrengøring to gange om ugen.  

·         Vaskeri tilknyttet, madordning (et varmt måltid om dagen)

·         Fysiske rammer: Hjemligt, skal ikke virke så institutionsagtigt - hyggeligt. (De er selv med til at lave ting der dekorerer på væggene.)  Legeplads med motoriske udviklingsmuligheder, f.eks. træstubbe, vipper/gyngeheste, gynger, rutsjebaner, sandkasser.

Indretning: tre stuer, køkken, fælles rum, toiletter, personalestue, mødelokale, vaskerum,

De tre stuer spiser hver for sig, så børnene får udviklet deres sproglige og sociale kompetencer bedst muligt.

En dag om ugen tager hver stue på skift, på tur i naturen. Derudover besøger de næsten dagligt doktorparken, hvor de fodrer ænder og ser på dyr.       

·         Psykiske rammer: Fokus på at stimulere deres udvikling, tryghed, gøre det hyggeligt og trygt for børnene, hjemligt, hjemmesko, sofaer.

·         Dagsrytmen: åbner 6.30, lukker 17.00, fredag kl. 16.00.

·         Morgenmad fra 6.30 til 7.30, friskbagte boller, yoghurt, havregrød.

·         Indendørs leg/aktiviteter til kl. 9.00

·         Frugt kl. 9.00

·         Udendørs leg til kl. 11.00

·         Frokost kl. 11.00, varm ret udefra, f.eks. lasagne, kartoffelmos, spaghetti,

·         Middagslur fra ca. kl. 11.30-?

·         Pædagoger har pause på skift fra kl. 12.00 (en halv time)

·         Børnene begynder at vågne mellem kl. 13.00-14.00 og så er der hygge på stuen

·         Frugt/boller kl. 15.00

·         Fri leg på legeplads.

·         Institution lukker kl. 17.00 - fredag kl. 16.00

Værdigrundlag:  

Vi lægger stor vægt på i Doktorparkens naturvuggestue at alle børnene er en del af fællesskabet og føler sig anerkendt. Alle børnene skal opleve sig selv som selvstændige individer og lære at sige fra i forhold til egne grænser. Samtidig lægger vi stor vægt på at alle skal respektere hinanden. Vi synes det er vigtigt at styrke børns kreative sider, og deres kendskab til naturen.

Derfor skal vi sørge for at give plads til forskellighed, danne trygge rammer, styrke børnenes personlige udvikling ved at tage hensyn til de enkelte barns niveau. Vi lægger vægt på at skabe tryghed og give dem genkendelige faste rutiner.

Vi skal give dem inspirerende ude og inde rammer der kan styrke deres muligheder for leg og læring.      

Vi lægger stor vægt på at personalet er rummeligt og at alle har noget at bidrage med til dagligdagen. Tillid og åbenhed er en forudsætning for at vi kan skabe et godt miljø for børnene.

Mål: 

Børnene skal trives i et udfordrende miljø, hvor udvikling og læring er i fokus. Voksne er nærværende og har børneperspektiv. Voksne skal skabe tillid.  Udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og kompetenceudvikling.

Doktorparkens naturvuggestue skal være et sted hvor børnene oplever forudsigelighed og genkendelighed for at opnå en stabil hverdag.

Brainstorm om fortælling

Aktører til vores fortælling:

Børn:

1 bliver mobbet – 12 år, dreng, Daniel

3 børn mobber (1 leder) 3 drenge, 12-13 år, Brian, Magnus, Kasper.

Voksne:

1 pædagog i juniorklubben - Per

2 Forældre (2 mødre – Lone og Anette)

Forældre for lidt opsyn med børn online (fokus på IT) kælder juniorklub store hvide rør i loftet Gamer rum med computere Fredag eftermiddag kl 13.30

Teori om mobning

Årsager til mobning

Mobning opfattes på mange forskellige måder. Nogle ser det som et psykologisk fænomen, hvor der foregår noget inde i det enkelte menneske, det kan både være den der mobber som har problemer eller den der bliver mobbet ikke er så psykisk stærk.

Nogle ser mobning som ren ondskab, mens andre mener det er en sund social regulering, som er medvirkende til at skabe orden og grupper.

Nedenfor ses en række eksempler på, hvorfor man mobber.

kulturelle årsager: Samfundet er opbygget således at vi er fascinerede af at vinde, fascinerede af magt og fascinerede af vold. Derved er der også mange som udøver vold for at få magt. Det er en anerkendt måde, at vold medfører at en person får sin vilje og dermed kan være den der styrer mobningen.

  

Social problemer: Det er et faktum at man får mere social anerkendelse for negativ end for positiv adfærd, hvilket også kan medføre til at folk mobber. Eksempler fra TV bl.a. Paradise Hotel er at de opfører sig dummere for at få opmærksomhed. Der er jo ingen der husker hende den søde der sad i hjørnet i hele sæsonen. Jalousi kan også være stor grund til at folk mobber.

Familie problemer: Studier viser, at familier som ikke er så kærlige har større chancer for at få børn der mobber. Derudover er familier med streng disciplin og overvågning med til at børn bliver mobbere

Mobberens personlige historie: Børn der oplever social afvisning er selv mere tilbøjelig til at give det videre til andre børn. Derudover, de børn som oplever at de ikke er så stærke boglige, også er mere tilbøjelige til at mobbe andre.

Provokerende Ofre: Folk, der er irriterende og nedladende overfor andre eller aggressiv verbalt, eller på andre måder kan bidrage til dynamik, der kan karakteriseres som mobning af én person, men faktisk vokser ud af provokation af en anden person.[1]

Konsekvenser ved mobning

Børn der bliver mobbet er mere stresset, og kan ikke koncentrere sig i skolen og får derfor ikke noget ud af undervisningen. De oplever en følelse af angst og kan have søvnbesvær. De kan også få mavepine og hovedpine.

De personlige konsekvenser der på længere sigt påvirker børnene, kan være lavt selvværd og selvtillid, og dette kan føre til depression.

En undersøgelse har også vist at dem der mobber og dem der bliver mobbet, har større tendens til at udvikle kriminel adfærd, men der er størst risiko for dette ved børn der mobber.

Både dem der mobber og dem der bliver mobbet trives dårligere psykisk end gennemsnittet, derfor er det vigtigt at gribe ind overfor mobning så begge parter kan få et bedre liv.[2]   

Forskel mellem drilleri og mobning; - Hvor går grænsen?

Drilleri: 
Agnete Vienberg Hansen, som er skoleelevernes formand, siger at det er skolerne der har ansvaret for at stoppe mobning. Mobning er tit blevet pålagt som alles ansvar, men mener at det er på tide at skolerne der får ansvaret, da de kan samle alle parter. Det betyder at lærerne skal til at gribe ind, i stedet for at vende det blinde øjne til og lade mobningen fortsætte.[5] 

Det kan i praksis være svært at skelne imellem drilleri og mobning. Mobning kan starte som små drillerier, men hvornår overgår det til mobning?

Når man driller kommer man med sjove kommentarer eller råber af den anden persen. Alle børn har prøvet at drille og blive drillet. Drilleri er ikke usundt for barnet, så længe det ikke er hver dag. Formålet med drilleri er kontakt - det kan være for at markere en uenighed eller skabe en reaktion hos en anden person. Når man driller er begge involveret og det er gensidigt. Drilleriet foregår i nuet og er kortvarigt. 

Mobning: 
Når man mobber er det med den hensigt at skade eller nedgøre en anden. Barnet der bliver udsat for mobning bliver ekskluderet fra fællesskabet og det er ikke med humoristisk hensigt. Mobning er ikke naturlig, og det er meget skadeligt for individet. Det kan medføre frygt, mistillid og isolation fra andre. Ved mobning er der ikke gensidig respekt og der er et unaturligt hierarki mellem eleverne. Mobning kan ikke løses alene af de involverede. [3]

Lærerne vender det blinde øje til

Mobning foregår på alle skole, men der kan være stor forskel på hvor udbredt det er. Det viser at nogen skoler er bedre til at tackle problemet med mobning end andre. Mobning trives bedste de steder hvor der ikke er klare retningslinjer for, hvordan man griber ind og stopper problemet.

På skole og klasseniveau er det svært at lave en skolekultur der forbygger mobning, det har svært ved at få fodfæste. Det er derfor vigtigt at der er en fælles forståelse af, hvad mobning er og hvad man kan gøre på skolen for at forbygge det. En del af den antimobbestrategi, er det vigtigt at alle - ledere, lærere, pædagoger, elever og forældre - ved, hvad der skal ske for at forbygge mobning og hvad der skal gøres når mobninger forekommer.

Herunder er det vigtigt at læreren har en central rolle som sætter nogen rammer for elevernes trivsel, sociale normer og herigennem her en indirekte indflydelse på mobning i klasserne.  Det vil sige at læreren kan modvirke mobning i en klasse ved at vise omsorg og have en god kontakt til hver enkelte elev. At være positiv og have et god velfungerende samarbejde med forældrene. En vigtig del er også at være åben overfor problemer og konflikter og tage dem op på klassen. Det kan læren gøre ved at have jævnlige debatter på klassen og ved at lærer gør dette, så er mobning mindre udbredt. Så læreren har en stor betydning for mobning i klasserne.[4]

Men mange børn oplever at lærerne og pædagogerne på skolen, enten ikke griber ind eller kun nogen gange griber ind. Helle Rabøl Hansen fra Aarhus Universitet der har forsket i mobning i mange år, mener, at nogle børn ikke fortæller om mobningen, og at lærerne derfor ikke opdager den. Men mener at det samtidig også kan være et udtryk for at lærerne ikke handler, selvom at læreren har viden om at der sker mobning.

Hvordan påvirker mobning den professionelle relation?

Når en person bliver mobbet skaber dette en grundlæggende usikkerhed i.fht. hvordan de skal forholde sig i el relation med andre mennesker. Dette bevirker at det kan være svært at have en professionel relation til en person der bliver mobbet. Hvis et barn bliver mobbet stiller det krav til ekstra omsorg, særlig opmærksomhed og støtte fra socialarbejderens side. Ideelt set skal pædagogen forsøge at skabe en succes oplevelse for barnet og sociale relationer til andre børn.[6]

---

[1] http://www.bullyingstatistics.org/content/why-do-people-bully.html

[2] http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/mobning-i-skolen

[3] http://dcum.dk/sammen-mod-mobning/drilleri-konflikter-og-mobning

[4] http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/mobning-i-skolen

[5]http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2014/03/Voksne_goer_for_lidt_for_at_stoppe_mobning.htm

[6] http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/07jul/SkolesundhedsarbHbog2udg.pdf

Vores forarbejde til vores fortælling

Efter vores besøg hos Søndermarksskolens Juniorklub har vi fået et anderledes syn på virtuel mobning. Ifølge lederen, foregik der ikke virtuel mobning i juniorklubben, og han havde kun to eksempler:

De havde en hændelse hvor to drenge, én var i klub og én sad derhjemme, og de havde en negativ ordudveksling over chatten. Juniorklubben tog en snak med forældrene om hvad der var sket.

De havde en anden hændelse med en Facebook gruppe der var oprettet for Randers FC, hvor administratoren af klubben havde slettet en af drengene for han ville ikke have ham med alligevel. Det var drengen selvfølgelig ked af, da han følte sig udenfor. Juniorklubben tog både en snak med børnene og med forældrene om, at det ikke var i orden at holde en udenfor.

Ifølge vores kilde bliver 10% af børn i 7-9 klasse udsat for cyber mobning[1], hvilket modstrider lederens udsagn om, at de ikke er berørt af cyber mobning. Vores teori bygger på, at han er leder i juniorklubben, og fordi at han er voksen, er der mange ting som han ikke får noget at vide om, da børnene som regel holder det hemmeligt.

Ifølge Vera Rosenbeck, formand for danske skoleelever, mener hun at mobbeofre har svært ved at tage fat i de vokse og bede om hjælp, når de bliver mobbet på nettet. Hun siger også at lærerne ved meget lidt om mobning på nettet og blander sig derfor ikke i diskussionen, eller også gør de problemerne værre ved at træde ind.[2]

Cyber mobning giver flere muligheder for at være anonym og derfor er der flere der mobber over nettet fordi det er nemmere end ansigt til ansigt. Anonymiteten er også grunden for at cyber mobning er blevet så udbredt, fordi mobberne kan gemme sig bag skærmen og der ikke er nogen der ved hvem det er.[3]

På sociale medier er man også mere modig ifht. kærester, og det kan give en del problemer hovedsageligt mellem piger, da de af og til er interesseret i den samme dreng, eller bliver kærester med en som en anden har været kærester med før. Pigerne allierer sig tit med hinanden og går mod en bestemt person, som de udser sig. Cyber mobning er et velkendt fænomen der foregår i hele verden. Sidste år kom det frem at en 15-årig pige ved navn Amanda Todd begik selvmord fordi hun blev så kraftig cyber mobbet at hun ikke følte der var anden udvej.[4]

De børn der bliver udsat for mobning har større risiko at begå selvmord eller få selvmordstanker og det er specielt farligt fordi de tit er særligt sårbare i denne alder og de er ved at danne deres identitet, og derfor bliver de meget depressive. Dem der bliver mobbet tager det med sig i identitetsdannelsen, og resten af livet. [5]

Mange børn oplever også mobning med seksuelt indhold, hvor de bl.a. bliver kaldt navne som "luder" eller  "svans", og bliver taget på bryster og bagdel. Derudover kan man blive udsat for seksuelle rygter. "- Det ser ud til at være udbredt, og der er en særlig sårbarhed, når man i den aldersgruppe bliver gjort til grin seksuelt. Ofrene lader sig ofte presse til noget, de ikke har lyst til, siger Sidsel Stenbak." Denne form for mobning foregår både online og i deres dagligdag. [6]   

---

[1] http://politiken.dk/indland/ECE1877200/elever-lever-i-frygt-for-mobning-paa-facebook-og-sms/

[2] http://politiken.dk/indland/ECE1877200/elever-lever-i-frygt-for-mobning-paa-facebook-og-sms/

   http://videnskab.dk/kort-nyt/born-bliver-mobbet-pa-nettet-uden-deres-foraeldre-er-klar-over-det

[3] http://videnskab.dk/kultur-samfund/piger-mobber-mere-pa-nettet

[4] http://www.udeoghjemme.dk/Artikler/Tragedier/2013/10/43-Rebecca-mobbet-til-selvmord.aspx

   http://www.bt.dk/udland/15-aarig-mobbet-i-cyberspace-nu-har-hun-begaaet-selvmord

[5] https://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fvidenskab.dk%2Fsporg-videnskaben%2Fhvad-betyder-barndommen-vores-personlighed&h=FAQGVNWn4

[6] http://www.bt.dk/danmark/sexmobning-er-hverdag-for-boern-i-skolen

Vores billede af IT og identitet inden vores besøg på Søndermarksskolen

IT: 

Børn i alderen 6-14 år går mest op i at spille spil, gerne sammen over nettet, hvor de kan chatte og bruger det som en social aktivitet. Nogle børn bruger det som et supplement til leg.

IT og sociale medier er i dag blevet mere udbredt og mere mainstream.

Over disse spil på nettet kan man også blive udsat for mobning, hvor man kan blive ekskluderet eller kaldt navne af ens kammerater eller nogle man ikke kender.

Sociale medier kan også være rod til mobning, bl.a i form af "ask me" videoer, og facebook grupper.  

Identitet: 

I barndommen skaber mennesker deres identitet, og i takt med alderen udvikles de som individer og dette giver dem større kompetencer i at være social.

Børn vil gerne være med på moden og have det nye indenfor materielle goder, fordi de gerne vil føle at de er med i et fællesskab.

Børns identitets dannelse påvirkes af familieforhold og af daginstitutionen. Eftersom børns identitet ikke er færdigudviklet og at de er meget sårbare, er de meget letpåvirkelig af ydre faktorer, hvor de skal forholde sig til mange nye situationer, som f.eks. skilsmisse og skoleskift.

I takt med at børn og unge bliver ældre udvikles deres seksualitet også, og de bliver mere bevidst om denne.    

Selvom man bliver mobbet i skolen, betyder det ikke at man bliver mobbet i SFO'en eller juniorklubben, fordi man der selv kan vælge mellem man vil være sammen med, så der er på den måde mere frihed. 

Interview med Søndermarksskolens SFO og juniorklub

Interview med Søndermarksskolens SFO og juniorklub

Aldersgruppe: 6-14 år

 Vi har været på besøg hos Søndermarksskolens SFO og juniorklub og lavede et interview omkring to temaer, IT og identitet. Dette er resultatet. 

IT:

1.      Hvordan er børn opsøgende og motiveret ift. at lære at anvende nye programmer eller er de mere interesseret i at spille?

De spiller meget spil. De kan engang imellem skifte spil, men det er meget det samme (mindcraft, FIFA, flappy birds). De lærer ikke nye programmer. 

2.      Har i oplevet at børn udstiller og mobber hinanden via sociale medier? Hvordan og hvad gør i for at bekæmpe det?

Det har de oplevet når de spiller spil hvor man chatter sammen over nettet. Så kan de spille med dem der sidder derhjemme og ikke er i klub.

De havde en hændelse hvor to drenge, én var i klub og én sad derhjemme, og de havde en ord udveksling over chatten, og så tog de en snak med forældrene om hvad der var sket, og hvad deres barn havde gjort og at der var en anden involveret også.

De havde en anden hændelse med en facebook gruppe der var oprettet for Randers FC, hvor administratoren af klubben havde slettet en for han ville ikke have ham med alligevel og der havde de taget en snak med børnene og forældrene om at det ikke var i orden.

Man må ikke spille chatspil i SFO, da de er yngre, og man frygter at folk udgiver sig for at være noget de ikke er, f.eks. pædofile.

3.      Hvad er jeres politik mht. voldelige spil? Tror du at børn bliver mere voldelig af at spille voldelige spil, eller tror du at voldelige børn vælger voldelige spil?

De er nødt til at have voldelige spil, "de seje spil", i klubben for at holde på børnene og for at de gider at komme i klubben, ellers kan de jo tage hjem at spille det.

Når børnene starter skriver de hjem til forældrene om deres børn må spille de spil de har i klubben eller om de kun må spille dem med aldersgrænse på, der passer til deres barn.

Bo tror ikke at børn bliver voldelige af voldelige spil, han holder fast i at der er andre grunde bag børns voldelige adfærd.

4.      Hvad tænker I om efteruddannelse mht.  IT? Hvordan prioriteres det?

Det er ikke en prioritering. Det har de ikke modtaget.

5.      Er der nogle børn der kun/helst kommunikerer via IT? Oplever du at børn der primært kommunikerer via IT er socialt isoleret eller blot sociale i en anden sammenhæng?

Han mener ikke at han har oplevet dette. Har ingen eksempler på at det er sket, men han oplever at de godt kan kommunikere over spil med chat.

6.      Hvor mange timer/minutter må børn få lov til at spille Pc/PlayStation/Wii osv. pr. dag.

1 time om dagen. Man kan skrive sig på til en time om dagen, enten på dagen eller dagen efter. Dette er for at sikre at det ikke er de samme der spiller, så de ikke sidder der hele dagen. Hvis computeren er fri og ingen har skrevet sig på, kan de godt spille mere end en time.

7.      Hvilke pædagogiske tanker ligger bag at inkludere IT i en SFO/juniorklub.

Det er mere af økonomiske årsager at de har IT. Det er et tilbud på lige fod med alle de andre tilbud de har i klubben. Det er det børnene gerne vil, og derfor har de det, for at børnene gider at komme.

Klubben er et fritidstilbud og ikke et pasningsbehov - derfor er der brug for at være noget børnene gider at beskæftige sig med.

8.      Hvordan påvirkes børn af trends i medierne, f.eks. Paradise Hotel.

De synes det er spændende. Det appellerer til dem på en måde.

De vil gerne vise det til de voksne fordi de synes det er sjovt og spændende.

Han oplever mest at de ser det og gør grin med hvor latterlige de er i programmerne, han mener de er gode til at skelne mellem rollemodellerne og at det er en god ting.

Sproget påvirkes de af, hvis der er noget som alle går rundt og siger, eller de leger de forskellige personer.

De formes af de indtryk de får - en selvfølge. 

Identitet:

1.      Påvirker forældrenes indkomst børns popularitet på baggrund af tøj og gadgets?

Både ja og nej. Selvfølgelig er det fedt at have "det nye", men det er ikke noget de bruger mod hinanden - ikke noget de tværer i hovedet på hinanden.

Der er ingen der bliver drillet pga. tøj.

Alle kommer fra det samme kvarter, samme form for husholdning og gennemsnitsbarnet får det de har brug for. Nogle steder er det prestige at have ting, men det mener han ikke har betydning her. Det er okay at gøre på en cykel fra genbrug.

2.      Hvilke adfærdsændringer ser i ved børn hvis forældre gennemgår en skilsmisse?

Det er altid turbulent op til og bagefter, og han oplever at de er mere sårbare og mere skrøbelige fordi der er mange nye ting at forholde sig til og deres base og deres grundvold rystes.

De har en lærer på skolen der snakker med børn der har det svært.

3.      Kan i mærke på de unge af deres seksualitet i form af kærester fylder meget i deres hverdag? Og hvordan håndterer i det?

De har oplevet 4. klasser der er blevet kærester, men de leger ikke kun med hinanden, man kan næsten ikke mærke på dem at de er kærester, de opfører sig som de altid har gjort - det er mere en aftale om at de skal være kærester, fordi de ser de store være det og så skal de også. Det er en rolle de skal vænne sig til. Det er mere en leg. De voksne snakker med dem om det, og om hvad der er ok at gøre, f.eks. ikke ok at slå op over sms.

7. klasserne er anderledes fordi de er i puberteten - de driller hinanden. De interesserede sig på en anden måde for seksualiteten. Bo havde samlet alle drengene og sagt at de kunne stille ham alle de spørgsmål de ville og det ville ikke forlade lokalet, så de kunne få svar. Pigerne snakkede med en kvinde i klubben om "pige siden" - følelser, kærester, kys, hvor langt man skal gå osv.

4.      Hvad gør i som voksne for at socialiserer børnene og skabe venskaber på tværs?

De gør nærmest ikke andet. Omdrejningspunktet i institutionen er at de skal lære at være sammen med andre mennesker - behandle alle ordentligt.

De har aktiviteter på tværs, f.eks. fodboldturnering, hvor de får en fællesskabsfølelse på tværs.

5.      Hvordan ser i udviklingen af det enkelte individ ved overgang fra barn til voksen?

En naturlig del - det er det der gør jobbet spændende og sjovt.

Man kan se en kæmpe forskel. De leger, forsøger og skal hele tiden prøve det næste skridt.

Pigernes udvikling sker før drengenes.

Identitetsdannelse - "se hvor store vi er" - man ved ikke hvad man er endnu, men bruger meget energi på at vise hvad man i hvert fald ikke er.

Det de prøver af - det gør de rigtig meget.

De tager afstand fra tidligere dele af udviklingen - smag på voksenlivet.

Det de er blevet i stedet for det de var, fylder rigtig meget.

6.      Kan børn der bliver mobbet i skolen godt have venner i SFO/juniorklubben?

Ja, det kan de godt. Han oplever ikke meget mobning, men få der kan blive drillet. F.eks. hvis man ikke spiller fodbold, eller siger noget i klassen, og man derfor ikke får skabt nogle relationer, så kan man blive drillet, men når man så kommer i SFO eller klubben kan der være en fra parallel klassen som man kan spille spil med og som man kan snakke med.